Referat fra Generalforsamling 3.2.2010
Fraktionen af Kliniske Undervisere
Ordstyrer: Helle
Formandens beretning:
Vores sidste generalforsamling i 2009 blev afholdt i Odense.
Da var der fokus på praktikpladser i private fysioterapiklinikker. Der havde forinden været repræsentantskabsmøde, hvor hovedbestyrelsen i Danske Fysioterapeuter havde fået pålagt at undersøge muligheder for at skabe gode vilkår for praktikpladser i den private sektor. Fraktionen for Kliniske undervisere vil altid arbejde for at få gode vilkår for kliniske underviser, både økonomisk og arbejdsforhold, uanset i hvilket regi. Vi mener dog at den private og offentlige sektor skal have samme vilkår og ansvar for at uddanne studerende.
Det blev besluttet at hver 3.år skal generalforsamlingen holdes sammen med fagfestival. Det betyder at der ikke skal arrangeres kursus hver 3. år. Det blev ligeledes besluttet at det skal afprøves og derefter evalueres, da der var enkelte, som synes det var en stor mundfuld både at have generalforsamling og være til fagfestival. Fordelen kan være at flere vil deltage til generalforsamlingen, når de nu alligevel er til fagfestival.
Vores kursusunderviser blev syg dagen før kurset, men det lykkedes at finde en anden dygtig underviser. Kurset hed ”Coaching med en systemisk/filosofisk vinkel. Underviser var Inge-Maj Ahlgren. Lektor, cand. mag. Master i coaching. Jeg tror, vi alle var enige om at det var et vellykket kursus trods al dramaet inden. Og det kan anbefales at bruge Inge-Maj som underviser.
Medlemmer:
Vores nuværende medlemstal er ca. 110 medlemmer.
Der har ikke været udskiftning i bestyrelsen dette år. Karin Pedersen fra København, Sandra Egebjerg fra Skodsborg (dog på barsel), Uffe Rasmussen fra Næstved, Iben Stærk fra Odense (dog på barsel), Lene Lehman fra Kolding, Jens Olesen fra Holstebro, Pernille Ditlevsen fra Aalborg og Agnes Engemann fra Århus har nogenlunde været bestyrelsen i 2009.
Men til gengæld kommer der udskiftning fra og med denne generalforsamling. Vi er meget kede af at miste vores absolutte effektive og altid engagerede sekretær, Karin Pedersen. Hun slutter grundet nyt job. Lene holder, efter mange års tro tjeneste, som kasserer i fraktionen. Pernille slutter også, da hun synes, hun har for mange opgaver.
Jeg er meget spændt på, hvem der er i bestyrelsen, når vi skal konstitueres efter generalforsamlingen. Jeg håber, at der findes engagerede medlemmer, som vil fortsætte i vores fraktion, og at vi fortsat kan se en mening i dens eksistens.
Mødeaktivitet:
Vi har afholdt 4 bestyrelsesmøder i Kolding.
Der har ikke været møder i kontaktforum
Vi har ikke deltaget i møde med ”fagfora, fraktioner og Danske Fysioterapeuter”
Arbejdsområder:
Bestyrelsen blev ved sidste generalforsamling pålagt at udfærdige en oversigt over mødefrekvensen i de kliniske undervisergrupper tilknyttet de forskellige skoler. Denne liste: ”Status over kliniske underviseres mødeaktivitet” vil vi afleverer til dem der ønsker at have en kopi i dag og ellers sætte den på hjemmesiden.
Klinisk undervisning i privat praksis.
Her har Fraktionen været udfarende i 2009. Danske Fysioterapeuter har som fokuspunkt og ønske at fremme antallet af underviserpladser i klinisk undervisning og derfor har fraktionen været aktiv for at være med til at fremhæve punkter af stor betydning for kvaliteten i dette og for kliniske underviseres arbejdsvilkår.
Fraktionen har i et brev stilet til relevante parter understreget og udfoldet faktorer som fysiske forhold på et potentielt undervisningssted, den kliniske undervisers kvalifikationer samt – ikke mindst – den kliniske undervisers ansættelses- og arbejdsvilkår.
Mandag d. 31. august 2009 var fraktionen for kliniske undervisere repræsenteret ved et møde om praktikforløb i praksissektoren inviteret af Danske Fysioterapeuter
På mødet deltog derudover en praktikkoordinator fra Fysioterapiuddannelsen i Skodsborg, en klinisk underviser fra en privat klinisk, en klinikejer samt fra Danske Fysioterapeuter fra sekretariatet: Rasmus Øyrabø Jacobsen, Esben Riis og Vibeke Laumann.
Mødet var et uformelt udvekslings-/oplysende møde med hensigt at afdække fordele, ulemper og udfordringer i forbindelse med klinisk undervisning i privat praksis.
Den ny studieordning, kliniske underviseres opgaver, uddannelsesforløb og tidsforbrug, krav til faciliteter på klinikker, praktikaftaler i dag og i fremtiden samt økonomi, nuværende og fremtidige finansieringsmuligheder blev præsenteret og diskuteret.
Den økonomiske belastning og holdninger vedrørende ansvar var omdrejningspunkterne.
Der kom ingen afklaring, men der blev generelt udtrykt en positiv holdning til at give studerende mulighed for at privatklinikker blev læringsrum.
Ny uddannelsesordning.
Det er ikke noget som bestyrelsen har brugt tid på som sådan, men vi har udvekslet erfaringer til bestyrelsesmøderne og haft travlt hjemme på de enkelte skoler med at få lovstoffet udført i praksis. Vi har asfalteret vejen samtidig med at vi har kørt den. Det har skabt noget tumult, da praktikperioderne er fortolket forskelligt fra skole til skole. Næstved skolen har i særdeleshed fortolket 2. og 4. modul alternativt. Her har Uffe prøvet at komme med kvalificerede spørgsmål til beslutningstagerne.
Er fraktionen en fraktion eller et fagfora?
Dette blev pludselig aktuelt da Karen Langvad fra Danske Fysioterapeuter skulle have indplaceret de kliniske undervisere i en undergruppe i fagforeningen og dermed hvilken support vi kan få fra Danske Fysioterapeuter.
Derfor har vi i år inviteret Karen Langvad og Hanne Aasted til generalforsamlingen for at diskutere om arbejdsvilkår og løn kan gå hånd i hånd med fagudvikling i samme fraktion/fagfora.
Skal/kan der oprettes et ”videnskabeligt selskab for undervisning og læring i fysioterapi”?
Hjemmesiden:
Vores hjemmeside har fået nyt udseende og ny webredaktør. Mit Fysio er også nyt. Der henstilles til tålmodighed og gerne nye input til hvordan hjemmesiden kan bruges.
Visioner:
Vi skal finde ud af hvem vi er og hvad vi vil. Det står godt nok i vedtægterne, men det skader jo ikke med et eftersyn.
Hvordan kan vi blive en mere aktiv gruppe som diskuterer og har erfaringsudveksling dels om hvordan skolerne tolker den ny studieordning, dels den faglige udvikling indenfor undervisningsteorier og fysioterapeutiske teorier generelt.
Vi har hvert år en stor udskiftning i bestyrelsen, hvilket jeg personligt godt kan blive frustreret over. (Men jeg er jo også en gammel dame, som ikke tåler så mange forandringer J). Kan vi finde en årsag til dette?
Tak til alle for inspirerende og engageret samarbejde det forløbne år. Jeg håber, vi fortsat kan holde gryden i kog og udvikle faget / arbejdsvilkårene/ lønnen og hjælpe medlemmerne med at tolke arbejdsfunktionen det enkelte sted og erfaringsudveksle mellem skolerne.
Agnes Klit Engemann
Formand
Brev fra revisoren: Stopper pga. nyt job.
Regnskabet fra sidste år:
Det endte med et lille overskud. Budgettet for næste år er stadig lidt løst men der er ikke noget nyt/ stort planlagt. De seneste år har vi kørt med ca. 70.000 kr. i indestående à vi kan bruge lidt ekstra på kurser.
Regnskab / budget er godkendt.
Karen Langvad fra DF:
Kom på besøg, da der er forslag om at oprette ”videnskabeligt selskab for undervisning og læring i fys.” Hun forklarede forskellen på fraktioner og fagfora.
Fraktioner: formål at kæmpe for løn / ansættelsesvilkår
Faggrupper/ fagfora: et fagligt område – praksis – og forskningsviden mødes – her kan laves kliniske retningslinjer.
Nogle faggrupper mødes ofte og laver meget sammen, mens andre mødes mindre. DF har taget en runde med de forskellige grupper som har medført, at grupperne kan inddeles i 3; de meget store som styrer det hele meget prof, en mellemgruppe og de meget små som mangler penge og kræfter til at gøre noget stort.
Det kommer til at hænge sammen med ”Strategi for professions udvikling” som indeholder 3 områder:
Forskningsomr. Uddannelsesomr. Praksisomr.
DF´s opgave er nu at få samlet de kloge hoveder osv. - at gøre det attraktivt for dem at være med i de faglige selskaber.
De faglige selskaber: organisatorisk ramme for fagfolk med et specielt speciale – jo større jo tydeligere udadtil. Bidrager til udvikling, skal have kontakter både nationalt og internationalt, skal sikre kvaliteten af det vi går og laver, er et sted man kan specialisere sig. Så det er altså et sted man skal:
Samle viden, bearbejde viden og formidle viden.
DF skal altså lave en flække øvelse med faglighed på den ene side og det mere politisk/ løn/ arbejdsmæssige på den anden side. (svt. lægeforeningen og medicinsk selskab)
Et fagligt selskab må kun handle om faglighed – ikke om løn/ ansættelse – så hvis man vil have det med, skal man være en fraktion. Alternativt skal der laves en opsplitning – fx en bestyrelse der tager sig af det arbejds-/ lønmæssige og en ”undergruppe” der tager sig af det faglige. Der skal ikke besluttes noget lige nu, men snakkes om det… Der følger ingen penge med, hvis vi vælger at lave et selskab. Karen Langberg kommer gerne igen, hvis vi har behov for det.
Hvad er klinisk undervisning?
Bør defineres for at undgå fremtidige problematikker svt. Næstvedskolens måde at afholde modul 4 på uden om de kliniske undervisningssteder. Bestyrelsen arbejder videre med det, men vil gerne ”fodres”, så der kan tages udgangspunkt i de ideer der kommer i dag, samt hvad der sendes pr. mail. Studieordninger hvor klinisk undervisning står defineret sendes til Uffe. Det er altså for at sikre egne rettigheder i fht. at slå os fast, løn, og for at lue ud i hvad der ikke er klinisk undervisning.
Løn, anciennitet mm.:
Uffe og Agnes har talt med Hanne Åsted. Der skal forhandles overenskomst i år 2011. Vi skal finde en anden vinkel på lønstigning end anciennitet. Tillidsrepræsentanterne på de forskellige arbejdspladser føler sig ikke godt nok klædt på til at forhandle for os. Måske bør Hanne Åsted gøre det i stedet?
Vi skal kvalificere os via ansvar, kompetencer ol – vi forventer gode forslag inden sept. hvor de mødes med Hanne igen.
Forslag:
-varetagelse af forskellige moduler på hvilket niveau – hvor mange forskellige man varetager.
-uddannelse – diplom, master
Hanne Åsted:
- Vi skal have fastsat hvor mange uger man skal have studerende for at kunne kalde sig Fuldtids klinisk underviser.
-kvalifikationer frem for funktioner, da det er noget vi kan tage med os til andre job.
-højne selve grundlønnen: hvad er det vi kan ekstra – vi skal komme med et argument for,
hvorfor vi skal have mere i løn. Brainstorme til bestyrelsen…
Fraktionens stand 2012 på fagfestival:
Vi havde ikke en stand sidste gang – det tages op igen næste år, om vi skal være med i 2012. Der er lige nu primært en holdning for at vi skal have en.
Forslag til kursus næste år:
Iben / Odense skolen næste gang, men Iben er på barsel til den tid. Et forslag kunne være innovation eller eksamination. Vi ser på hvem der er næst på rulleplanen.
Kontingent: 350 kr. vedtaget!
Valg til bestyrelsen:
Agnes (Århus), Jens(Holstebro) og Uffe(Næstved) bliver.
Sandra(Skodsborg) er på barsel, men forventes at komme tilbage
Pernille, Karin og Lene stopper.
Nye medlemmer: Kbh: Katarina og Aalborg: Rikke
Der mangler en fra Esbjerg – de gør hvad de kan, og melder tilbage.
Valg af revisor/ revisorsuppl.:
Laila spørges om hun vil igen – hvis hun siger nej rykker Lykke op.
Evt.:
Uffe opfordrer til censorkorpset da det bliver censorer herfra, der skal bruges på modul 12. Der findes ”Censorbogen” med gode fif i og korpset afholder ind imellem kursusdage. UCL afholder også 3 dages kurser i eksamination.
Redigeret af : Agnes Klit Engemann, 21.01.2012
Til top